Hytteliv del 2 – om søsejlads, vilde bær og Helvetes Hylen

Vi har fået sejlet en del i vores tid i hytten i Norge, og her er lidt om vores anden bådsejlads. Vejret var rigtig skønt, så vi sejlede ind i en vig, hvor vi slappede af med at fiske, dase i solen og drikke rosé. Fiskene var godt nok for dovne til at bide på, så efter at have ligget her i halvanden times tid og blevet solbrændt, sejlede vi en rundtur på søen. Læs mere!

Trekking i højlandet – flyvrag fra krigens tid og isnende højfjeldsvinde

Onsdag var jeg på sæsonens første længere vandring i det norske højfjeld. Vi drog afsted omkring middag fra byen Seljord, forude ventede der os en 16 km lang vandring i svært terræn. Vi havde derfor spændt de gode vandrestøvler på, Læs mere!

Imlil – for foden af Marokkos højeste tinde

I mit ophold i Atlasbjergene måtte jeg selvfølgelig besøge den meget omtalte landsby Imlil, som er sidste stop for rejsende, der vil bestige Marokkos højeste bjerg Jebel Toubkal, som samtidig er Afrikas næsthøjeste. Læs mere!

Små glimt fra Vrådal i efteråret

img_6335img_6339img_2522img_6347

Jaaa, så fik jeg endelig nøglen til familiens nye hjem i Norge! Jeg har med alle mine andre rejser i år haft svært ved at finde tid til at komme til Norge og se mine forældres nybyggede hytte i Norge, men her i efterårsferien gik de forskellige kalendre op i en højere enhed. Hytten hedder Furuheim, fyrrehjem, og ligger i den skønne Vrådal.

Vrådal er et fantastisk sted hele året rundt. Der er for det første et stort skisportsområde, med både alpin og langrend. Resten af året kan man vandre i fjeldene, fiske i elven og spille golf på golfbanen. Og jeg har selvfølgelig ambitioner om at prøve det hele 😛

Vores hytte ligger op imod skovbrynet og fjeldet, og det giver mulighed for at vandre direkte fra hytten og op i bjergene. Grunden er helt fyldt med bær: blåbær, hindbær, brombær og tyttebær, som vi kan plukke sæsonen igennem. Sammen med den rige natur følger der dog også noget andet – nemlig mus. Vi havde godt nok hørt rygter om, at det er museår i år, men det kom alligevel bag på os, at vi fangede hele 9 mus i vores musefælder… adr!

Her er lidt stemningsbilleder fra grunden og fra en af vores vandreture op i fjeldet.

…og selvfølgelig bor der også en trold på grunden 😉

img_0012img_6328