Agadir – og om at rejse som lokal og ugift kvinde i Marokko

Vi ankom til Agadir sent om aftenen efter at have brugt en god dag i Paradisdalen. Vi havde kørt langs vestkysten fra Essaouira til Agadir, og var kommet igennem store arganområder og små spredte surfbyer. Ellers var kyststrækningen meget øde. Vi så solnedgangen mod vest, og jeg tog billedet herunder fra ruden i bilen. Læs mere!

Roadtrip til Essaouira – solnedgang, surfstemning og lidt om glæden ved øl

Efter 3 uger i Marokkos bjerge havde jeg lyst til at opleve en for mig helt ny og ukendt side af landet. Jeg har før lejet bil i Marokko og elsker at roadtrippe der. Det giver virkelig en følelse af frihed bare at kunne køre lige hvorhen, man vil, uden at skulle tænke over bustider, taxapriser og alt for tætpakkede lokaltransporter. Læs Mere!

Imlil – for foden af Marokkos højeste tinde

I mit ophold i Atlasbjergene måtte jeg selvfølgelig besøge den meget omtalte landsby Imlil, som er sidste stop for rejsende, der vil bestige Marokkos højeste bjerg Jebel Toubkal, som samtidig er Afrikas næsthøjeste. Læs mere!

Mod Jebel Yagour – tre dages trekking i Atlasbjergene

Jeg er nu ret stolt over at fortælle om min næste vandring – for jeg havde ikke hjemmefra troet, at jeg skulle komme til at foretage mig sådan en tur! For at være ærlig, vidste jeg ikke, hvor jeg skulle hen. Jeg havde bare fået at vide, at jeg skulle ”tage godt med varmt tøj med”, og at resten skulle være en overraskelse. Vi vandrede af sted to personer plus muldyr og fører. Muldyret var pakket med mad, soveposer, underlag og telte. Vi krydsede floden ved Asgaour og gik mod bjergene i solens mest kvælende timer. Lige så hede som dagene er her i bjergene, lige så iskolde bliver nætterne, når solens lys forsvinder mellem tinderne.  Læs mere!

Timnkardalen og de isolerede bjerglandsbyer i højlandet

Jeg har nu opholdt mig i Marokko de sidste 16 dage og har endelig fundet lidt tid (og wifi!) fra alle oplevelserne til at skive herinde. Marokko har betaget mig lige siden, jeg besøgte landet første gang for præcis et år siden. Jeg rejste tilbage i vinteren, hvor jeg var på rundrejse, og nu er jeg tilbage igen. Denne gang for at være her i 5 uger, hvor jeg bor og lever helt tæt sammen med de lokale i Atlasbjergene. Den del af bjergene, jeg bor i, hedder Høje Atlas, da det er her de højeste tinder – og Afrikas næsthøjeste Jebel Tubkal – befinder sig. Jeg har allerede været på flere trekkingture, og jeg vil begynde med at fortælle om en helt særlig tur til nabodalen Timnkar. Læs mere!

En stor beslutning – Afrika forude

Det her kommer nok som lidt af et chok for nogle, men ja, jeg fylder 30 i år 😉 Ikke fordi det er nogen alder, men en rund fødselsdag markerer vel altid… noget! Da jeg fyldte 20, boede jeg i Grækenland, en fantastisk tid at tænke tilbage på og med oplevelser i bagagen, jeg aldrig glemmer. Derfor besluttede jeg mig for, at 2017 samtidig med at være året for min næste runde fødselsdag, skulle være lige så ekstraordinær. Læs mere!

Piræus’ tre havne og labre blæksprutter

Efter at have brugt den foregående dag i gudernes verden på Akropolis (se her) tog vi metro fra Monasterakipladsen ned til havnebyen Piræus. Den har fungeret som centralhavn for Athen siden oldtiden, hvor man havde opførte dobbelte murer omkring handelsruten mellem de to byer. Vi ville se de tre havne og spise blæksprutter til frokost – et must, når man kommer her! Læs mere!

Akropolis – templer, guder og papegøjer

På vores anden dag i Athen ville vi besøge den selvsagt største seværdighed i byen, nemlig Akropolishøjen med det berømte Parthenonalter. Solen skinnede, og vi spadserede over Monasterakitorvet dertil. Når man kommer til højen fra denne side, træder man ind gennem Propylærtrappen og mødes af den enorme vestgavl af Parthenonalteret. Det er her den fantastiske frise, hvor gudernes kamp om byens gunst udspiller sig, oprindeligt hang. Læs mere!

Gensyn med mit elskede Grækenland

Grækenland vil for altid stå for mig som mit andet hjem, siden jeg boede der i en periode, da jeg var omkring 20. Naturen er uendelig smuk, kulturen er varm og imødekommende og historien er allestedsnærværende. Fortællingerne om Zeus og Olympens guder dukker op i min erindring og minder mig om dengang, jeg arbejdede på selveste Kong Minos’ Knossos på Kreta. Det var dog ikke Kreta, turen gik til denne vinterferie; det var den græske hovedstad Athen på Peloponnes halvøen og det græske fastland. Jeg havde taget min far med, for han er meget historieinteresseret og fik aldrig besøgt mig, da jeg boede der. Nu skulle han have landet vist frem, og jeg skulle gense mit elskede Grækenland, som jeg alligevel har været væk fra i næsten 10 år. Læs mere!