Hytteliv del 1 – om fiskning, golf og vildnishygge

Jeg er nu gået ind i min anden uge i hytten her i Norge, og hvor er der stadig mange ting at tage sig til her. Norge er virkelig et land med adgang til alle mulige former for aktiviteter både sommer og vinter. Det har været helt svært at vælge billeder ud, men her kommer lidt fra den seneste tid 😉 Læs mere!

Mit norske getaway

img_2551img_2556img_2574

De sidste mange år har jeg tit haft lyst til bare at stikke af, når alt julestresset igen rammer os alle i løbet af december. Mine forældre har, som tidligere nævnt, brugt det sidste års tid på at bygge en hytte i Norge til familien, og der er ikke noget som de øde norske fjelde til at koble helt af i. Vi besluttede os derfor for, at det var i år, det skulle være, og det vidste sig at være ekstra tiltrængt for mig i år, da jeg netop denne i december har befundet mig i et turbulent jobskifte.

Hytten ligger i det smukke Vrådal, som har fantastisk meget at byde på hele året rundt. I efteråret var jeg på vandreferie med mine forældre (læs mere her), og i år stod den også på vandring og skiture til Rauland, samt en masse indendørs hygge og kreative sysler. Det fantastiske ved mine forældres hytte er, at den ligger som det sidste hus lige i skovbrynet, hvorfra man kan komme vidt omkring til områdets forskellige bjerge og tinder. Samtidig har den den mest fantastiske udsigt ned over dalen med Vråvatn i bunden og bjergskråningerne på den anden side. Her kan jeg sidde i timevis og se solen stå op, oplyse dalen og brænde skyerne væk, for nogle timer senere at gå ned igen og fremtrylle den smukkeste lyserøde solnedgang.

Jeg tog med Oslobåden derop sammen med min bror, hvor vi mødte mine forældre, der kom fra Kristianssand. Vi mødtes den 23. december og fejrede juleaften med et juletræ, vi hentede i skoven. I dagene imellem jul og nytår stod min bror på ski, mens jeg havde travlt med at afprøve mine to julegaver til kameraet: et transportabelt stativ og en ekstern blitz. Til nytåret kom min kæreste, og vi fejrede det sammen med Vrådals øvrige indbyggere med et stort fakkeloptog gennem byen og bål på søbredden.

Jeg bliver aldrig træt af at rejse i Norge, for det er et af de smukkeste lande, jeg nogensinde har besøgt og så varieret! Og så ligger det jo nærmest lige om hjørnet. Ser allerede frem til mine næste rejser, som jeg så småt er ved at gå og planlægge… 😛

img_2549img_2545img_2603img_7529

Små glimt fra Vrådal i efteråret

img_6335img_6339img_2522img_6347

Jaaa, så fik jeg endelig nøglen til familiens nye hjem i Norge! Jeg har med alle mine andre rejser i år haft svært ved at finde tid til at komme til Norge og se mine forældres nybyggede hytte i Norge, men her i efterårsferien gik de forskellige kalendre op i en højere enhed. Hytten hedder Furuheim, fyrrehjem, og ligger i den skønne Vrådal.

Vrådal er et fantastisk sted hele året rundt. Der er for det første et stort skisportsområde, med både alpin og langrend. Resten af året kan man vandre i fjeldene, fiske i elven og spille golf på golfbanen. Og jeg har selvfølgelig ambitioner om at prøve det hele 😛

Vores hytte ligger op imod skovbrynet og fjeldet, og det giver mulighed for at vandre direkte fra hytten og op i bjergene. Grunden er helt fyldt med bær: blåbær, hindbær, brombær og tyttebær, som vi kan plukke sæsonen igennem. Sammen med den rige natur følger der dog også noget andet – nemlig mus. Vi havde godt nok hørt rygter om, at det er museår i år, men det kom alligevel bag på os, at vi fangede hele 9 mus i vores musefælder… adr!

Her er lidt stemningsbilleder fra grunden og fra en af vores vandreture op i fjeldet.

…og selvfølgelig bor der også en trold på grunden 😉

img_0012img_6328

Guide: 5 “must see” på Færøerne

img_0370

I sommer tog jeg en flyver fra Kastrup til Færøerne, hvor jeg stødte til mine forældre, der på det tidspunkt rejste rundt med camper deroppe. Selvom det oprindeligt mest havde været for at være sammen med dem, så viste Færøerne sig at have mere at byde på, end jeg havde forventet. Det er de vilde skrænter, øgruppen omkranses af, der først møder én, og man kan forestille sig, hvor umuligt det må have været at overleve et skibbrud her. Dernæst er det den iskolde vind, der står ned direkte fra polen, og selvom det var sommer, havde vi kun mellem 10 og 12 grader.

Jeg kørte rundt her i 6 dage på øerne Vágar, Streymoy, Eysturoy, Bordoy og et besøg til Mykines med båd, og jeg har her lavet en guide til, hvad du absolut ikke må gå glip af, når du besøger Færøerne.

img_4641

Fuglefjeldet ved Mykines

Det smukke fuglefjeld på øen Mykines, der ligger vest for Vàgar er virkelig en dagstur værd. Man sejler afsted om morgenen fra byen Sørvágur på Vágar. Men kan på de vindstille dage også tage helikopteren, og det skulle ligeledes være rigtig smukt. På turen derud, er der rig mulighed for et se øernes stejle skrænter fra søsiden, hvor fulgelivet boltrer sig. På dramatisk vis hæver disse sider sig ofte lodret op af havet, som enorme grønne propper, og skyerne hænger tit over tinderne eller kaster skygger på jorden i dalene.

På Mykines er der én lille by, hvor der bor omkring 10 mennesker. Den har dog en kirke, en fin legeplads og et lille cafeteria, hvor man kan drikke sin eftermiddagskaffe. Herfra må man vandre op ad de stejle klipper, for at nå skrænterne, hvor fuglene lever. Det er især de charmerende søpapegøjer, folk tager herud for at se. Og det vilde er, at man kan komme helt tæt på dem. Vi sad side om side med dem og lod bare tiden gå. I disse omgivelser af natur og “wildlife” kan man ikke andet end bare at nyde og tage ind. Det er en naturoplevelse i særklasse, jeg aldrig glemmer – og det er hele vandreturen værd!

Se flere billeder af søpapegøjerne her

img_2287

Kællingen og Risin ved Tjørnuvik

På nordvestsiden af Streymoy ligger i byenden af en fjord en lille by, der hedder Tjørnuvik.

Ifølge sagnet kom Kællingen og Risin (heksen og kæmpen) til Færøerne fra Island, og de blev så betaget af øernes skønhed, at de besluttede at slæbe dem med sig hjem. Lasten var imidlertid så tung, at hele natten gik med at ase og mase, for at få øerne til at bevæge sig blot en smule, og pludselig stod solen op, for det var blevet morgen uden at Kællingen og Risin havde opdaget det. Da disse væsener ikke kan tåle dagens lys, blev de forvandlet til sten, og sådan står de nu her som to smukke stenstøtter uden for netop Tjørnuvik.

…Og når nu du er her, så tag endelig ind til den lokale morlille (der er kun den ene) og få en hjemmebagt kiks og rabarberkage. Hun hyggede om os med gode historier og fremviste lokalt håndværk, og vi fik hende endda til at låse os ind i kirken, så vi også kunne kigge her.

img_2320

Thorshavn

Thorshavn er Færøernes størte by og derfor også et besøg værd. Byen er anlagt i en naturlig havn, og det er her Smyril Line færgen lægger til. Tag her en gåtur på kastellet, hvorfra man kan nyde udsigten ind over byen, og samtidig få en forståelse for, hvorfor vikingerne netop valgte at gå i land og bygge havn her. Fortsæt herfra ned til havnepromenaden og få en kop god kop kaffe. Man skal dog væbne sig med tålmodighed, for tempoet på Færøerne er ikke det samme, som jeg kender det her hjemme fra. Livet leves langsommere, og det må man indstille sig på, for ikke at blive stresset.

I Thorshavn er der også et par gode kunstmuseer, Nordens Hus og Færøernes Kunstmuseum. Nordens Hus er alene som bygningsværk værd at besøge, skabt af norsk/islandske arkitekter, med en flot udsigt ned over byen. Her udstilles nyere nordiske kunstneres værker, og der er en lækker museumscafé, hvor man kan sidde og lade sig inspirere af rummet omkring sig. Mere traditionel færøsk kunst finder man på Færøernes Kunstmuseum, hvor bl.a. maleren Sámal Joensen-Mikines er repræsenteret. 

Nationalmuseet også et besøg værd for de historieinteresserede, hvor man kan læse om, hvordan øerne blev koloniseret og hvordan dette foregik. Selvom det ikke er det nyeste museum og indretningen godt kunne være mere inspirerende, gik jeg derfra med et helt andet og fornyet syn på Færøsk kultur og historie.

img_0384

Vandfaldet i Gåsedalen

Vandfaldet i Gåsedalen eller Gásadalur så vi allerede den første dag fra søsiden på vej til Mykines og besluttede, at det måtte vi vende tilbage til på vores rundtur. Dalen ligger på Vágar og er en såkaldt cirkeldal.

Der er let adgang til fods til det smukke vandfald, og man kan sidde på en bænk overfor og nyde panoramaet. Vandet har med tiden udformet en grotte, og her bor der også masser af fugle. Vinden er hård, som det ses på vandfaldet, og skrænterne er stejle, men man behøver jo heller ikke at gå helt tæt på! Der er udsigt over mod nogle stejle småøer, hvor fårene er de eneste, der kan bo. Jeg tænker tit på, om ikke der i ny og næ er et par stykker, der kommer for tæt på en kant og ved et kraftigt vindstød dratter i havet..?

Vi gik en rundtur omkring vandfaldet og spiste vores medbragte frokost i en solstråle.

img_4725

Magnuskatedralen ved Kirkjubøur

I den sydvestlige ende af Streymoy ligger et helt specielt sted, der hedder Kirkjubøur, hvor man har mulighed for virkelig at mærke historiens vingesus. I middelalderen fungerede stedet som bispesæde og var Færøernes åndelige centrum. En stor katedral, Magnuskatedralen, blev opført, og tilbage står murene fra denne katedral, der dog står beskyttet af stilladser pga. erosion. Man forstår valget af placering, da der fra katedralen er en fantastisk udsigt ud over sundet og en nærliggende naturhavn, hvor besøgende skibe har kunne lægge til.

Ved siden af den gamle katedral ligger kongsgården, der har været beboet af den samme familie i 17 generationer uden afbrydelse. Man kan komme indenfor og kigge, eller man kan besøge den nyere Olavskirke, der stadig er i brug.

Der er vandreruter til Kirkjubøur fra Thorshavn, men man kan også køre hertil og bare daske lidt rundt i området.

img_2409

Mens jeg kørte rundt og oplevede Færøerne, kom jeg til at tænke på, hvor lidt vi i skolen lærer om denne del af Danmark. Jeg håber indlægget her kan inspirere til at udforske mere af verden, som egentlig ikke er længere væk end en to-timers flyvetur 😉