Opskrift på hjemmelavet porsesnaps

Det er årstid for porse, og i sidste weekend var jeg i Skagen, hvor den stod flot på heden. Jeg gik mig en god tur sammen med min far og samlede en lille pose til mit næste projekt. Og mit næste projekt stod på snapsebrygning! Hjemmelavet honningsødet porsesnaps – mums 😛  Læs mere!

Opskrift på hjemmelavet myntelikør

Jeg har brugt en skøn og solrig kristi himmelfart i Skagen, hvor mine forældre bor, og som sædvanlig har vi altid mange projekter. Denne gang stod den bl.a. på snapse- og likørbrygning. Det er fantastisk, når man kan bruge de råvarer, der gror omkring én, og i mine forældres have, omkring deres lille andedam, gror der mynte. Derfor faldt valget på myntelikør – og den blev lækker! Læs mere!

Blueberry Cheese Cake – opskrift på verdens bedste

Jeg brugte weekenden hjemme hos mine forældre i Skagen, og det er efterhånden lang tid siden, jeg har været hjemme… næsten et år! Derfor nød jeg den i fulde drag med familiehygge, gåtur i skoven, shopping og spændende projekter, jeg vil fortælle mere om her i ugen. Når jeg er hjemme, bliver jeg altid forkælet med mine livretter, og min mors blueberry cheese cake er absolut én af dem. Den er også oplagt til påskens fester, da den er frisk og smuk at se på – lige til at få forårsfornemmelser af!  Læs mere!

DIY bordskåner af strandsten

img_7720 img_7795

Trænger du til lidt ny inspirerende pynt på dit stuebord, så er denne DIY ganske simpel, nærmest gratis og så elsker jeg det nordisk udtryk, den giver.

I disse mørke vintermåneder, synes jeg, det er skønt at kunne sidde inde i stearinlysets skær og lave projekter til hjemmet. Det gjorde jeg forleden aften, og synes mit projekt lykkedes ret godt. Sidst jeg var i Skagen for at besøge familien, gik jeg en lang tur på stranden og samlede småsten. De har ligget og ventet på at skulle blive til et eller andet kreativt… Og det blev de så nu! Udrustet med limpistol, en kop te og en god veninde i røret blev resultatet denne bordskåner, som allerede ligger og pynter på mit stuebord. Et supersimpelt projekt og et pust fra de skawske bølger.

img_7919

Du skal bruge:

  • små flade strandsten
  • et stykke gråt eller mørkt filt
  • limpistol og lim

Sådan gør du:

Jeg arrangerede stenene undervejs på filten og klippede kanterne af, da jeg kunne se, hvor langt stenene rakte. Man kan naturligvis også arrangere dem først, hvis man vil være sikker på resultatet. Lim på stenens bagside og placer dem på filten. Vær opmærksom på, at de ikke ligger alt for “pænt” – jo mindre tilfældigt eller varieret de ligger, jo flottere, synes jeg. Så simpelt!

img_7928

DIY: Nyt udtryk med bløde silkepuder

img_6059img_6029

Efterår er for mig lig med kreative sysler i hjemmet, og nyt betræk på puderne er en god og effektiv måde at skifte udtryk i rummet og forny stilen en smule. Jeg er meget inspireret af efterårets nye tendenser med dark nature, og da jeg fandt dette fantastiske stof i Stof2000, skulle jeg bare have det med mig hjem og ind i min stue. Det er tykt silkestof med mønstre fra regnskoven: papegøjer, fugle, blomster, bregner og sommerfugle, og brugte lang tid på at arrangere, hvordan jeg skulle klippe det ud, så jeg fik de smukkeste og mest varierende motiver på mine puder.

Min symaskine blev pakket frem, og jeg tror den får lov til at stå fremme resten af efteråret, for har flere spændende syprojekter på tegnebrættet 😛 Jeg har gået på designskole i Aalborg og elsker at sy tøj og ting til hjemmet, men det er meget tidskrævende, så derfor er det ofte en hobby, der bliver lidt nedprioriteret, må jeg indrømme.

Det er superlet at sy puder, især hvis de ikke behøver lynlås eller kant rundt i hjørnerne. Disse skulle bare være helt simple, så det smukke stof kan stå i centrum. Og her er så resultatet. Tror de får plads i vindueskarmen, hvor vi har en blød hyggekrog, hvor man kan sidde og læse eller skrive med udsigt ned over livet på gaden. Det er efterårshygge!

img_6067img_6037

 

Jordskokkesuppe med kalkunbacon

IMG_2030

Vi går så småt mod efteråret, og hvad er mere lækkert på denne årstid end suppe? Jeg er vild med denne opskrift på jordskokkesuppe, som jeg gerne laver hvert efterår. Jordskogger er virkelig smukke, og så smager de bare godt 😉 Så prøv den engang!

Opskrift (til 4 pers.):

  • 300g jordskokker
  • 250g kartofler
  • 200g løg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 8 dl hønsebuillon
  • 2.5 dl fløde
  • 2 tsk. muskatnød
  • 2 spsk. citronsaft
  • salt/peber efter behag

Tilbehør

  • kalkunbacon
  • flute

Sådan gør du:

Skræl kartofler og jordskokker og skær dem i grove stykker. Pil løg og hvidløg og skær dem i tern.

Rist grøntsagerne i olivenolie i en gryde og tilsæt hønsefonden. Lad det simre i 20 minutter og tilsæt piskefløde og reven muskat. Lad det simre yderligere 5 minutter til alt er mørt. Blend suppen og smag til med salt, peber og citronsaft.

Vi spiser den med bacon og hvidløgsflute til.

Jeg lavede en dobbeltportion, så jeg havde til flere dage – skøøønt, når man kommer sent hjem fra arbejde! Og den kan fint fryses ned.

img_5702IMG_2035

Hjemmelavet knækbrød

img_5688img_5689

Modtog denne lækre opskrift på knækbrød fra min mor forleden, og idag skulle vi have gæster, så der skulle den da afprøves. Den er superlet, lækker og sund, så har du lyst til en lille udfordring til dig selv, kan denne ikke gå helt gal 😉

Indhold:

  • 1 dl havregryn
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 3 dl mel
  • 2 dl vand
  • 1,5 dl olie
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. fint slat

Sådan gør du:

Rør det hele sammen og del dejen i to. Hver portion lægges på en bageplade med bagepapir. Tag endnu et stykke bagepapir og læg ovenpå og rul dejen flad med en kagerulle. Lav knækkeriller i den flade dej og i ovnen med den. Bages ved 175° i varmluft i ca. 20 minutter. Afkøl inden den knækkes ud.

img_5687 img_5683