Imlil – for foden af Marokkos højeste tinde

I mit ophold i Atlasbjergene måtte jeg selvfølgelig besøge den meget omtalte landsby Imlil, som er sidste stop for rejsende, der vil bestige Marokkos højeste bjerg Jebel Toubkal, som samtidig er Afrikas næsthøjeste. Læs mere!

Opskrift på hjemmelavet porsesnaps

Det er årstid for porse, og i sidste weekend var jeg i Skagen, hvor den stod flot på heden. Jeg gik mig en god tur sammen med min far og samlede en lille pose til mit næste projekt. Og mit næste projekt stod på snapsebrygning! Hjemmelavet honningsødet porsesnaps – mums 😛  Læs mere!

Copenhagen Photo Festival, 3 Days of Design og et tip til kunstinteresserede

Jeg glæder mig til de kommende par uger i København, for der er summer byen af kunst, design og events. Fra 1.-11. juni er der Copenhagen Photo Festival og 1.-3. juni er der 3 Days of Design. Jeg har listet programmerne herunder: Læs mere!

Jardin Majorelle – et kunstnerisk “must see” i Marrakesh

Det er ingen hemmelighed, at Marrakesh (især i souk’ens støvede gader) er en hektisk og støjende by. Det er også en af charmerne, at du altid skal være årvågen overfor gadebørn, der vil mislede dig i gyderne, og handlende der vil prutte om tingene, men skulle du på et tidspunkt blive mættet for denne arabiske charme, så tag en pause i Jardin Majorelle. Haven, eller parken er en skøn oase og et fristed, der emmer af kunsterisk idyl og kreativ afslappethed. Der er skruet godt op for de gule, blå og pink farver, og de små skyggefulde stier er livsgivende i middagsvarmen. Læs mere!

Budapest – og hvordan jeg forbereder mig til spontane ferier

Jeg har været så heldig at få en tur/retur billet til Budapest for en forlænget weekend her i marts, og den slags siger man da ikke nej til 😉 Det er så skønt at komme ud på nye eventyr helt uventede steder, og Ungarn er helt nyt for mig. Jeg har det altid sådan, når jeg rejser, at jeg vil kende noget til stedet, inden jeg kommer dertil, for på den måde at få mest ud af min ferie. Men i en travl hverdag er det ikke altid let at få tid til den helt store research. Læs mere!

Delfi – en pilgrimsrejse gennem det græske fastland

På femtedagen af vores Grækenlandsrejse tog vi ind i landet; vi ville besøge Delfi, eller verdens navle, som de gamle grækere kaldte det. Det tager et par timer at komme dertil med minibus, og på vejen passerer man gennem de smukkeste landskaber. Fra at køre langs Middelhavet kyst,  over marsk- og landbrugsområder nord for Athen, kommer man op i de smukkeste bjerge, hvor man passerer gennem den idylliske bjergslandsby Arachova. Læs mere!

Piræus’ tre havne og labre blæksprutter

Efter at have brugt den foregående dag i gudernes verden på Akropolis (se her) tog vi metro fra Monasterakipladsen ned til havnebyen Piræus. Den har fungeret som centralhavn for Athen siden oldtiden, hvor man havde opførte dobbelte murer omkring handelsruten mellem de to byer. Vi ville se de tre havne og spise blæksprutter til frokost – et must, når man kommer her! Læs mere!

Gensyn med mit elskede Grækenland

Grækenland vil for altid stå for mig som mit andet hjem, siden jeg boede der i en periode, da jeg var omkring 20. Naturen er uendelig smuk, kulturen er varm og imødekommende og historien er allestedsnærværende. Fortællingerne om Zeus og Olympens guder dukker op i min erindring og minder mig om dengang, jeg arbejdede på selveste Kong Minos’ Knossos på Kreta. Det var dog ikke Kreta, turen gik til denne vinterferie; det var den græske hovedstad Athen på Peloponnes halvøen og det græske fastland. Jeg havde taget min far med, for han er meget historieinteresseret og fik aldrig besøgt mig, da jeg boede der. Nu skulle han have landet vist frem, og jeg skulle gense mit elskede Grækenland, som jeg alligevel har været væk fra i næsten 10 år. Læs mere!

8 “must see” i Istanbul

Istanbul er en fantastisk by på grænsen mellem to kontinenter, og det mærker man tydeligt, når man besøger den. Det er en god blanding mellem europæisk storbykultur og eksotisk mellemøstlig mystik og charme. Jeg var der selv i vinterferien sidste år, og det var som at rejse ind i foråret. Jeg var der sammen med en gruppe kolleger, og det var mig, der arrangerede rejsen (man er vel ikke uddannet rejseleder for ingenting!). Jeg havde lagt en sindrig plan, hvor vi så en masse. Her er 8 af de mest spændende “must see”, jeg vil anbefale.

img_4982

1. Den Blå Moské er ikke til at komme udenom. Den ligger centralt i byen og troner. Den er smukt udsmykket indvendigt, og så længe man har håret dækket, er man som turist velkommen (selv med kamera). Mænd beder i det centrale rum, som kan ses på billedet, mens kvinderne beder i korridorerne på 1.sal. I den muslimske verden er denne adskillelse mellem kønnene meget vigtig.

img_4917

2. Hagia Sofia kirken har en helt unik historie. Den er ombygget over flere omgange og har fungeret både som kirke og moské. Af denne årsag ser man kristne og muslimske symboler side om side, og endda vikingeruner indridset af flabede vikinger, der i en periode fungerede som lejesoldater. En god påmindelse om, hvordan vi alle burde leve side om side med alle vores symboler og overbevisninger.

img_5072

3. Cisternerne ligger overfor Hagia Sofia kirken og er et roligt afbræk til myldret oppe på gaden. Det er gamle vandreservoir, som er åbnet op for besøgende. Her kan man på gangbroer gå en runde og nyde lysene, der spejler sig i vandet. Der er rester fra den romerske tid ved et medusahoved, som er genbrugt i en af søjlekonstruktionerne.

img_3202

4. Topkapi paladset var et af mine favoritsteder, og hvis du kommer her, må du absolut se haremmet. Overdådigt udsmykkede vægge, døre, spejle, ja alt for kongens mange mange konkubiner. For enden af paladsets have ligger en café med den lækreste udsigt over Bosporusstrædet, og det er værd at tage en velfortjent kaffepause eller en let frokost her.

img_3220

5. Gå en tur over Galatabroen. Her står de lokale mænd og fisker, samtidig med at de får sig en god sludder. Broen består af to etager, og på underetagen er der mange lækre barer og restauranter, og det er helt unik at sidde her midt i Bosporus og få sin frokost.

img_5068

6. Den Egyptiske Bazar er også et besøg værd. Her kan man købe alt, hvad der hører sig til en ægte mellemøstlig bazar. Krydderier, nødder, farverige lamper, glimtende smykker og frækt undertøj er bare nogle af de souvenirs, man kan få med sig hjem herfra.

img_5008

7. En sejltur på Bospurus og besøg på den asiatiske side er oplagt, når man nu befinder sig på grænsen mellem to kontinenter. Tag op på en af højene, som byen består af, og nyd udsigten. Her fornemmer man virkelig, at Istanbul er en metropol med sine mange skyskrabere.

img_3257

8. Drik en masse te og nyd livet. En vigtig ting at huske er at sætte sig på fortorvscaféerne rundt om i byen, bestille noget ægte tyrkisk te og nyde livet, der suser forbi. De er ofte supercharmerende indrettet og fuld af autentisk eventyrstemning… og selvom man er på storbyferie, må man jo godt slappe lidt af ind imellem 😉

img_5076

DIY planteplaneter: how to guide

img_8053img_8035

Sidste år kastede jeg mig ud i at lave mit første kuld planteplaneter (se her), og siden har jeg gerne ville lave en mere detaljeret “how to” guide. Den kommer så her! Det er ikke det letteste projekt, men det er sjovt at kunne lave sine egne. Der er billeder til alle mine forklaringer, så de skulle være til at følge. God fornøjelse 🙂

Du skal bruge:

  • sukkulenter (de holder sig bedst)
  • kokosfibre (købte dem i et havecenter)
  • ler
  • jord
  • blomstertråd
  • vand
  • ophæng (mine har jeg selv bøjet i messing)

img_8000

Sådan gør du:

1. Bland ler, jord og vand og ældt det med fingrene, indtil det føles sammenhængende og leret ældtet jævnt ud i jorden. Man må fornemme blandingforholdet: det skal ikke dryppe med vand, men være så jævnt, at det kan arbejdes til en rund boldt omkring sukkulenten, uden at falde for meget fra hinanden.

img_8008-1

2. Tag dine kokusfibre og bred ud på bordet i en cirkelform i et jævnt lag. Jeg lægger et stykke plastik i bunden, så det ikke drypper for meget fra dem, når man vander dem. Arbejd ler-blandingen omkring sukkulenten og placer den som på billedet herunder.

img_8017

3. Nu skal kokosfibrene arbejdes omkring ler-blandingen og planten til en kulgeform. Bind blomstertråd omkring indtil formen er der. Det kan kræve lidt øvelse, men når man lige får tag i det, er det simpelt nok.

img_8020

Tip: Hvis formen ikke sidder lige i skabet første gang, tag da et tyndt lag kokosfibre og giv det et ekstra lag, hvor du lettere kan fokusere på formen.

img_8025

Vandring: Når du skal vande dem, er det letteste, at tage dem ned og lægge dem i en balje med vand, de kan suge fra. Når de holder op med at dryppe, kan de hænges tilbage på plads.

Har du lyst til flere DIY projekter, så se mere her

Jeg håber det har inspireret til andre spændende projekter. Smid gerne en kommentar! 🙂

img_8039