Blomsterbinding og aftensol i Nordhavn

I sidste uge var jeg til et spændende arrangement – en workshop i blomsterbinding med firmaet Bloomon. Jeg elsker at bruge mine aftener i ugen på noget helt andet end arbejde, og her i sommerlyset føles det, som om der er mange flere timer at give af. Læs mere!

Med Eurowoman hos Marc by Marc Jacobs

Som så mange andre kvinder læser jeg min Eurowoman flittigt stort set hver måned og har opdaget, at de ofte inviterer til shoppeaftener i spændende tøjforretninger her i København. Da det nu endelig er muligt for mig at deltage i disse, greb jeg sidste måned chancen og skrev ind til dem, at jeg og en veninde da gerne ville med. De inviterede 200, og det var efter først til mølle princippet, at man kom med. Jeg hørte ikke fra dem længe, men så et par dage inden eventet fik jeg en mail, hvori der stod, at vi var velkomne. Torsdag kl. 18 i sidste uge begav vi os så af sted mod Marc by Marc Jacobs og følte os ret VIP. Her blev vi budt indenfor af det velklædte personale og fik serveret alt, hvad vi kunne få os til at indtage. Der var små toasts og sandwich på pinde og til dessert en lækker cheesecake. Dertil drak vi budweiser, mens vi anstrengte os for ikke at gå i vejen for de mange shoppelystne kvinder. Herefter rundtur i butikken. Den nye kollektion byder på legesyge og muntre outfits, der giver associationer til tegneserieverdenen. Der er leget med materialer som lak og plastic, og jeg kunne ikke undgå at få et smil på læben over at føle en hvis inspiration fra Sct. Pauliis forbudte kældre. Hmm, hvem ved? Vi gik derfra en oplevelse rigere og besluttede os for, at vores torsdag aften langt fra var ovre…

foto 3foto 1

Den karakteristiske butiksbestyrer Christina Dalsøe stod selv bag disken.

foto 2  foto 4

Min veninde Sanne og jeg, tilfredse med hver vores cheesecake 🙂