Inspiration: Berber Madonna

På min rundrejse i Marokko, tog min ven og jeg bilen ud til kysten, til den smukke havneby Essaouira. Den er kendt for sit livlige surfmiljø, sine blå- og hvidkalkede vægge og for sine mange kunstgallerier. Og som den kunsttosse, jeg nu er, slæbte jeg min kammerat rundt til alle dem, jeg kunne komme i nærheden af. Læs mere!

Opskrift på hjemmelavet porsesnaps

Det er årstid for porse, og i sidste weekend var jeg i Skagen, hvor den stod flot på heden. Jeg gik mig en god tur sammen med min far og samlede en lille pose til mit næste projekt. Og mit næste projekt stod på snapsebrygning! Hjemmelavet honningsødet porsesnaps – mums 😛  Læs mere!

Hold styr på dine kreative idéer

Hvis dit hoved fungerer ligesom mit, bliver det også til tider nærmest bombet af kreative idéer, og så har man altså brug for en smule hjælp til at få hold på det hele. Jeg fandt de her små lækre paperbackhæfter i boghandlen og synes, de er så smukke. Det gør jo ikke noget, når det praktiske og det smukke går hånd i hånd, vel? Desuden har de en tilpas lille størrelse, at jeg kan have dem med overalt. Læs mere!

DIY vaser af gamle glaspærer

Lige nu pibler det frem i jorden med de små forårsbebudere, og er der noget bedre end at tage dem med ind i indretningen? Efter en lang vinter længes jeg altid efter de små spæde forårstegn: farver, duften og letheden i de materialer, vi omgiver os med. I weekenden var jeg hjemme ved mine forældre, og det er for mit vedkommende lig med nye spændende projekter, og her er resultatet – smukke vaser af gamle pærer – godt for miljøet og et frisk pust til hjemmet 🙂 Læs mere!

DIY: Nyt udtryk med bløde silkepuder

img_6059img_6029

Efterår er for mig lig med kreative sysler i hjemmet, og nyt betræk på puderne er en god og effektiv måde at skifte udtryk i rummet og forny stilen en smule. Jeg er meget inspireret af efterårets nye tendenser med dark nature, og da jeg fandt dette fantastiske stof i Stof2000, skulle jeg bare have det med mig hjem og ind i min stue. Det er tykt silkestof med mønstre fra regnskoven: papegøjer, fugle, blomster, bregner og sommerfugle, og brugte lang tid på at arrangere, hvordan jeg skulle klippe det ud, så jeg fik de smukkeste og mest varierende motiver på mine puder.

Min symaskine blev pakket frem, og jeg tror den får lov til at stå fremme resten af efteråret, for har flere spændende syprojekter på tegnebrættet 😛 Jeg har gået på designskole i Aalborg og elsker at sy tøj og ting til hjemmet, men det er meget tidskrævende, så derfor er det ofte en hobby, der bliver lidt nedprioriteret, må jeg indrømme.

Det er superlet at sy puder, især hvis de ikke behøver lynlås eller kant rundt i hjørnerne. Disse skulle bare være helt simple, så det smukke stof kan stå i centrum. Og her er så resultatet. Tror de får plads i vindueskarmen, hvor vi har en blød hyggekrog, hvor man kan sidde og læse eller skrive med udsigt ned over livet på gaden. Det er efterårshygge!

img_6067img_6037

 

Projekt soveværelse vol. 1

IMG_5569IMG_5580

På trods af, at soveværelset er det rum, vi måske bruger flest timer i vores hjem, er det det sidste rum, vi er gået igang med at gøre lækkert siden vi flyttede til København. Måske også fordi vi ikke rigtig vidste, hvad vi ville med det. Men forleden satte min kæreste og jeg os ned sammen og brainstormede på stil og udtryk.

Vi ville skabe et rum med hygge og varme. Der skulle være en væg malet i mørk nuance og en sengegavl af genbrugstræ. Vi ville udnytte en krog af soveværelset for at skabe hulestemning, og jeg ville lave en form for lampeinstallation af gammelt krystalglas.

Det var nogle af de idéer, vi fik skrevet ned. Det var et stort projekt, for før vi kunne komme ind i krogen, hvor vi ville have sengen til at stå, skulle vi flytte et stort skab, der var boltet ind i væggen. Men min far, som er en ægte handiman, var på besøg et par dage, og wupti! så var vi allerede rigtig godt igang. Her er lidt billeder af soveafdelingen, som er den, vi koncentrerede os om her i første fase.

Gamle paller fra genbyg IMG_5584IMG_5548

DIY: Rå kobberlampe

BB IMG_2094IMG_2038

Jeg har længe ledt efter en fed og stilet skrivebordslampe, men har ikke rigtigt kunne finde den helt rigtige. Enten var de lidt for standart kedelige eller lidt for ”fine” i designet til min smag. Den, jeg ønskede mig, skulle have lidt mere spræl og kant til vores meget hvide skrivebordsarrangement på kontoret. Jeg faldt for en superfin hjemmelavet kobberrørslampe, som @kreavilla engang postede en blog omkring, og besluttede mig for at lave en lignende. Den havde et råt og stilet udtryk, samtidig med at jeg er totalt vild med kobber!

Jeg tog hjem til Skagen på arbejdsweekend, for der bor min far, og er der nogen, der har grejerne i orden, så er det ham! Lamperne (for der blev to!) er lavet ud af oversavede kobberrør fra den lokale vvs’er, som jeg limede sammen. Dertil en tung træplade som fod i noget ædeltræ, jeg havde stående fra min sløjdtid på seminariet. Syntes resultatet blev ret godt, så derfor lavede jeg en ekstra til den anden ende af bordet.

Kreavilla har lavet en ret god step-by-step beskrivelse her: http://kreavilla.com/kobberlampe-diy/

Jeg har brugt nogle lidt andre mål (min er større), og så kastede jeg mig ikke ud i at støbe. Jeg købte en sort fatning, for synes det sorte er ret lækkert til kobberet. Den var ikke svær at lave, og kan varmt anbefale det som et lille påskeprojekt. God fornøjelse 😉

New season – new gadgets

IMG_1969

Jeg må indrømme, at jeg de sidste tre måneder har følt mig en smule handikappet og afskåret fra den digitale verden, for i december valgte min gamle pc’er at stå af endeligt. Jeg fik jo i november fast ansættelse på en dejlig skole i Nordvest, og herigennem har jeg nu fået mig denne lækre Macbook – lige hvad jeg ønskede mig! Den er så skøn at arbejde med, og elsker at sidde her i vindueskarmen, hvor jeg samtidig kan følge med i livet ude på gaden. Nu er jeg efterhånden også faldet godt på plads i mit nye arbejdsliv, så der skulle gerne blive tid til at få sat skub i bloggen igen.

Vi har fået nyt liv i lejligheden på Amager i form af denne plante, som hedder en Kalanchoë. For ja, jeg er hoppet totalt med på den grønne bølge og skal også snart finde tid til at komme i Søstrene Grenes og se, om der skulle være nogle af deres lækre rå potter tilbage. Planten her er oprindeligt fra Madagaskar og skulle være let at holde liv i – en nødvendighed for mig, for jeg er ikke den bedste til den slags. Tænker somme tider på, hvor taknemmelige planter egentlig er: lys, jord og vand – så kan de leve og gro. Det kunne vi sgu lære lidt af!

Jeg har i vinterens løb fået nyt objektiv til mit kamera, som jeg har leget lidt med og efterhånden lært at kende. Synes egentlig det tager nogle ret lækre billeder.

Er glad for at se, at I ikke har glemt mig og bloggen her helt derude. Glæder mig til at få gang i skriverierne igen 🙂

IMG_1824

IMG_1815

IMG_0001

(Mit Canon kamera står på en hylde i kontoret. Marmoræsken er fra Søstrene Grenes og bruges til andet kameranips.)

VIA CPH – velkommen i mit hjem!

foto 6

Jeg har længe været forelsket i de smukke sofaborde fra Via Cph, og jeg er vild med virksomhedens etik. Møblerne er danskdesignet OG danskproduceret. Dertil bliver de lavet af materialer fra norden og er totalt bæredygtige. Den personlige stil kan virkelig komme til udtryk, da man kan vælge mellem et hav af forskellige sammensætninger: forskellige former og farver på plader og ben og dertil forskellige størrelser – lige til at blive rundtosset af! Efter lang tids diskussion frem og tilbage (vi skulle jo tage alle muligheder i betragtning) blev vi herhjemme enige om disse to. Det er fra serien Tablerunners, et rundt og et pæreformet i hhv. beige og lys blå. Jeg var ret spændt, da butikken, vi havde bestilt dem i, fik dem hjem fra produktionen. Derfor skyndte jeg mig i går formiddags at hente og samle dem, inden mit kæreste kom hjem fra arbejde – lidt handy er man vel! Og jeg er enormt tilfreds med vores valg. Når jeg sidder og ser mig omkring i vores stadig nye hjem, synes jeg virkelig, at det støt bliver mere og mere helstøbt og lækkert 🙂

foto 7 foto 3 foto 2foto 4