Imlil – for foden af Marokkos højeste tinde

I mit ophold i Atlasbjergene måtte jeg selvfølgelig besøge den meget omtalte landsby Imlil, som er sidste stop for rejsende, der vil bestige Marokkos højeste bjerg Jebel Toubkal, som samtidig er Afrikas næsthøjeste. Læs mere!

Mod Jebel Yagour – tre dages trekking i Atlasbjergene

Jeg er nu ret stolt over at fortælle om min næste vandring – for jeg havde ikke hjemmefra troet, at jeg skulle komme til at foretage mig sådan en tur! For at være ærlig, vidste jeg ikke, hvor jeg skulle hen. Jeg havde bare fået at vide, at jeg skulle ”tage godt med varmt tøj med”, og at resten skulle være en overraskelse. Vi vandrede af sted to personer plus muldyr og fører. Muldyret var pakket med mad, soveposer, underlag og telte. Vi krydsede floden ved Asgaour og gik mod bjergene i solens mest kvælende timer. Lige så hede som dagene er her i bjergene, lige så iskolde bliver nætterne, når solens lys forsvinder mellem tinderne.  Læs mere!

Timnkardalen og de isolerede bjerglandsbyer i højlandet

Jeg har nu opholdt mig i Marokko de sidste 16 dage og har endelig fundet lidt tid (og wifi!) fra alle oplevelserne til at skive herinde. Marokko har betaget mig lige siden, jeg besøgte landet første gang for præcis et år siden. Jeg rejste tilbage i vinteren, hvor jeg var på rundrejse, og nu er jeg tilbage igen. Denne gang for at være her i 5 uger, hvor jeg bor og lever helt tæt sammen med de lokale i Atlasbjergene. Den del af bjergene, jeg bor i, hedder Høje Atlas, da det er her de højeste tinder – og Afrikas næsthøjeste Jebel Tubkal – befinder sig. Jeg har allerede været på flere trekkingture, og jeg vil begynde med at fortælle om en helt særlig tur til nabodalen Timnkar. Læs mere!

Setti Fatma og Ourikadalen

img_6769img_6772

Morgenen efter det voldsomme uvejr i bjergene (læs mere om det her) vågnede jeg til den mest fantastiske udsigt. De nu sneklædte tinder funklede i solen, som hurtigt fik tag og varmede dalen op. Min bror var oppe i de bjerge, og jeg var spændt på, hvordan han mon havde oplevet uvejret og kommet igennem natten. Han var vandret afsted dagen før med professionel fører og et muldyr til at slæbe på oppakningen. I mellemtiden brugte jeg dagen nede i dalen, hvor jeg sammen med min kammerat havde en lidt mere afslappet dag. Vi havde besøgt et par af de lokale caféer, kørt en tur ned af bjerget til Marrakech’ forstæder, og eftermiddagen havde jeg brugt sammen med den belgiske familie, som jeg boede hos, og lært dem bedre at kende.

Det havde været en kold nat, for det primitive varmeapparat i herberget virkede ikke rigtigt, og regnen var sivet ind under døren, som ikke nåede ned til jorden – og dørtrin er ikke noget, de bruger på disse egne. Heldigvis var der varmt vand til et hurtigt bad. I det helt frostklare vejr gik jeg rundt og tog disse billeder fra en landsbyen. Kvinderne var allerede oppe og stod sammen med børnene og vaskede tøj i den nu klare flod.

Det er floden og de gode vandremuligheder, der gør denne lille landsby attraktiv for besøgende, og det er især indbyggere fra Marrakech, der benytter stedet til afslapning om sommeren. Derfor er der et væld af caféer langs floden med stole og borde i neonfarver, der er stillet op helt ned mod vandet – eller i vandet – så folk kan sidde med fødderne i floden, mens de nyder en friskpresset appelsinjuice. De er desuden stolte af deres syv vandfald, som lokale guider hellere end gerne vil hjælpe europæerne op og se.

Jeg besøgte landsbyen for første gang i foråret, hvor jeg var på rundtur i bjergene med min kæreste. Her hyrede vi en af de lokale guider til at føre os op til vandfaldene, og det skulle vise sig at give os langt mere end bare en god eftermiddagstur. Vi faldt i en god snak med ham, og inviterede ham en tur ud i Marrakech. Herefter brugte vi en hel dag sammen i bjergene, hvor han åbnede sit hjem for os. Vi aftalte at ses igen, og jeg har holdt kontakten til ham siden, og på denne tur var han så vores ven og rejsepartner. Han er berber og har på mange måder levet et barskt liv, som man nu gør det i bjergene. Jeg har herunder et billede af ham fra den dag, hvor han sidder nær sit hjem i sin dal, som han er så stolt af.

Jeg havde længe ønsket brændende at komme ind og se en skole oppe i bjergene, men det er slet ikke så let, som jeg troede hjemmefra. Man skal kunne fremvise en officiel adgangstilladelse, før man kan gå ind på skolens område, og der står vagter i porten, der holder skarpt øje. Ad omveje lykkedes det mig imidlertid at få adgang, så længe jeg efterlod kamera og mobil udenfor. Jeg blev ført til en 6. klasse, og det var en blandet drenge- og pigeklasse. Idet jeg trådte op på dørtrinnet og eleverne så mig, gispede de og begyndte at grine højt, da jeg talte engelsk til dem. Det var måske første gang for nogle, at de hørte engelsk, så det har nok lydt lidt sjovt, og jeg har helt klart set meget anderledes ud i deres øjne. Det var en stor oplevelse.

Om eftermiddagen vendte vi ryggen til de smukke hvide tinder og drog på vores sidste længere køretur. Vi skulle til Marrakech, helt ind i hjertet af medinaen, den gamle bydel, hvor vi skulle tilbringe vores sidste to nætter i Marokko.

img_1866img_6799img_6792

Gensyn med Marokko: Marrakech – Atlasbjergene – Dadeldalen

Jeg har i den sidste uge befundet mig i et eventyr ud over det sædvanlige! Efter et besøg i Marokko omkring påsken sidste år, var jeg så betaget af landet, at jeg bare måtte vende tilbage ved næste givne lejlighed og opleve mere. Og sidste lørdag rejste jeg så atter til det vestafrikanske land for at rejse omkring i ørken, bjerge og små landsbyer, og opleve kulturer og mennesker, som jeg aldrig vil glemme. Mine rejsepartnere denne gang var min bror og min gode marokkanske kammerat, som jeg tidligere mødte oppe i bjergene. Denne oplevelse kan du læse mere om her. Jeg vil forsøge over de næste uger her på bloggen at give nogle beskrivelser af mine rejseoplevelser, og jeg håber at kunne inspirere til lignende oplevelser. Håber I nyder at læse med 🙂

thumb_img_6641_1024

Jeg havde hjemmefra lejet en bil med hjælp fra min marrokanske kammerat, som ventede os med den i lufthavnen. Det var et dejligt gensyn med min ven og med landet, og luften var lun og solen skinnede klart på trods af, at vi skriver november måned. Vi lejede en Dacia Duster, og det viste sig at være en god idé, da den blev udsat for lidt af hvert undervejs…

Efter et lille te-stop i Marrakech satte vi retning imod mod Atlasbjergene. Det er den høje del af kæden, Høje Atlas, vi skulle passere fra denne kant. Vejene er vilde, og efter at have krydset det første pas, fortalte min ven, at det var Marokkos farligste vej, vi lige havde passeret. Jeg var ham meget taknemmelig for først at fortælle mig dette efter at have lagt vejen bag os..! Oppe i bjergene bor berberne, landets oprindelige befolkning, og her leves livet i et helt andet tempo og efter helt andre livsvilkår og principper. Disse mennesker lever så afsondret fra moderne livsstil og bekvemmeligheder, at det er som at rejse flere hundrede af år tilbage i tiden. Jeg vil i et senere indlæg komme mere ind på disse mennesker, som jeg kom meget tæt på.

Vores bestemmelsessted for denne dag var Boumalne Dadès, eller dadeldalen. Her havde vi vores første overnatning på et herberg, nær Todra Gorge, som vi skulle se dagen efter. Det skulle blive en kold nat, for vi var oppe i over 1000 m højde, og som vi skulle finde ud af gennem hele ferien, er den marrokanske byggestil og standart af en lidt anden kvalitet, end vi kender det herhjemme fra. I det første rum, vi fik, var der ingen varme. I det næste virkede lyset ikke, og der manglede de mest almindelig bekvemmeligheder som sæbe, rene lagener og varmt vand. Da vi lagde os til at sove, kunne jeg se min egen ånde, og der skulle gå mange dage, før jeg igen oplevede at sove så lunt, at dette ikke var tilfældet.

Dagen efter skulle vi køre til Todra Gorge, som er en smal klippeformation, hvor vandet igennem årtusinder har skabt en enorm kløft. Inden vi tog fra herberget, skulle vi dog lige skifte dæk, for det viste sig, at en ti-centimeters jernsyl havde boret sig ind i det ene baghjul. Heldigvis havde vi et ekstra liggende i bilen, og ved hjælp af flere venner, der kom os i møde, klarede vores ven det effektivt. Jeg er sikker på, han har prøvet det adskillige gange før.

Efter at have set kløften gik turen videre ned gennem Rosendalen, og snart kom vi ud på den anden side, østsiden, af Høje Atlas. Her kørte vi gennem ørkenbyen Ouarzazate, der er kendt som Porten til Ørkenen og herfra påbegyndte vi vores lange rejse mod den yderste del af Saharaørkenen.

thumb_img_3093_1024thumb_img_3070_1024thumb_img_6572_1024thumb_img_3078_1024thumb_img_6556_1024thumb_img_6577_1024

Marokko – gedemarked, appelsintræer og berberfolket

IMG_4164IMG_3944“Don’t look lost!” Det er kodeordet, når du besøger gaderne i Marrakech, hvor de handlende er mere end ivrige efter at shanghaje dig ind i deres butik under selv de mest fantasirige påskud. Og du kan være helt sikker på at blive snydt 😉 Når det så er sagt, er priserne set ift. vores stadig meget rimelige, når bare man selv er lidt kritisk, så selvom det er til turistpriser, man får det til, er der stadig grundlag for en god handel.

Jeg har i sidste uge opholdt mig i Marrakech og Atlasbjergene, som omkranser byen mod øst. Det har været en stor oplevelse, som jeg vil dele her på bloggen de næste uger – måske til inspiration… Det har været en oplevelse på så mange måder, og nu, hvor jeg er kommet hjem, føles det som om der er gået langt mere end blot en uge. Indtrykkene fylder mere end sædvanligt.

Hvad der virkelig har brændt sig ind i min erindring og som jeg absolut skal opleve mere af i fremtiden er livet i bjergene, hvor jeg fik en helt særlig ven, der inviterede mig ind i hjertet af sit hjem. Hvor jeg så kvinder arbejde i primitive skure og børn lege i de støvede gader i middagspausen, før skolen startede igen. Jeg sad på en terrasse dybt inde i bjergene i en afsondret landsby, hvor en kvinde jeg kun så øjnene af igennem sit tørklæde lavede mig den bedste mad, jeg overhovedet fik på turen, mens jeg nød solen og den helt uspolerede udsigt til bjergene. Men nu forhaster jeg mig. Lad os vende tilbage til Marrakech’ gedemarked, slangetæmmere og appelsintræer.

Her er indtil videre lidt billeder fra Marrakech 🙂

IMG_4143IMG_3424IMG_4206IMG_3887IMG_3925