Heija Norge! På roadtrip til broderlandet

Vi har nu pakket bilen og er draget nordpå. Rettere sagt mod vores broderland Norge. Jeg elsker Norge og har rejst her meget igennem mit liv. For mig er det rent eventyr med fjeldene og fjordene, og så er det fantastisk at opleve, hvor forskelligt landskabet kan tage sig ud alt efter årstid. Se fx mine fantastiske vinterbilleder her.

Vi tog den lille sorte Yaris over Øresundsbroen og kørte op gennem Sverige. Vi krydsede grænsen nær Oslo og kørte derpå ind i Telemarken, hvor jeg skal tilbringe de næste 3 uger ved vores hytte. Her skal stå på vandring i fjeldene, fiske i søen, slappe af med gode bøger, og så har jeg naturligvis en masse småprojekter også 😉

Hytten ligger i sidste række op til skovbrynet på en bjergskråningen med udsigt over søen, Vråvatten. Her kan man holde øje med båden Frem, der tøffer rundt på søen, og man kan se til nabofjeldet, hvor der om vinteren er aktivitet ved skisportscenteret. Bag huset løber en klukkende bæk, som, når det regner, bruser afsted over stenene. Nede i byen Vrådal er der et galleri, en købmandsforretning og en sølvsmed – alt hvad man har behov for, når der bare skal kobles af 😉

Fra skovbrynet er der stier, der fører til de to toppe Dyreskardnutten og Åhomnutten, og dem brugte vi den første dag på at gå op til sammen med mine forældre. Vi havde madpakken med og vandrede godt 5 timer – en fin prøvetur for de længere vandringer, jeg planlægger at tage på.

Dagene efter regnede det, og vi havde dermed god mulighed for at få anskaffet en passende vandregarderobe. Vi kørte derfor til Åmot, hvor de har en god sportsforretning. Det var egentlig for godt et år siden på en ferie til Atlasbjergene i Marokko, at jeg blev bidt af vandring. Jeg købte mig et par gode støvler som det første, da jeg kom hjem, og med de sidste par indkøb er jeg efterhånden ved at have det meste af udstyret på plads. Det blev til en flistrøje, en lærredstaske til mit kamera og et par rigtige vandrebukser.

Efter at have spist norske lumper (en form for fladbrød af kartoffel) og shoppet, kørte vi videre til Hotel Dalen, hvor vi drak vores eftermiddagskaffe. Det er et charmerende gammel hotel med en bemærkelsesværdig historie.

Det blev bygget tilbage i slutningen af 1800-tallet og havde sin storhedstid frem til 1940’erne. Mange prominente personer og statsledere besøge hotellet i de år. Under krigen, som ramte Norge hårdere end Danmark, blev hotellet benyttet som base af tyskerne, og det blev ved denne lejlighed berøvet for alle værdifulde ting og møbler. Et halvt århundrede står hotellet og forfalder, indtil det en dag kommer på tale at skulle bruges til brandøvelse for det lokale brandkorps. Så galt går det heldigvis ikke, for en prædikant får samlet penge sammen til at købe hotellet og i 1980’erne påbegyndes restaureringsarbejdet.

Det var spændende at gå rundt i de gamle stuer, hvor tapeter og loftsmosaik stadig er oprindeligt. På sådan et sted florerer selvfølgelig også spøgelseshistorier som den om en kvinde, Mrs. Elisabeth Greenhold, der i al hemmelighed fødte et barn og slog det ihjel. Da dette blev opdaget tog hun sit eget liv og for at leve i fred med hende, står der altid et bord dækket i restaurantens middagsstue reserveret til hende. Når lysene blafrer, er hun tilstede..!

For at toppe op på uhyggen/hyggen sluttede vi dagen af med en stavkirke. Det er så smukke bygningværker fra kristendommens tidligste periode i Norge. Om aftenen ladede vi kræfterne op med at se Ringenes Herre, for dagen efter skulle vi vandre 16 km i svært bjergterræn, finde flyvrag fra krigens tid og opleve, hvor mægtigt den øde norske højslette kan forekomme ❤

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s