Skagenstemning, inspiration og lyse sommerdage

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at jeg har trådt mine små barnefødder i sandet ved Skagens strande. Mine forældre bor der stadig, og det er ret fantastisk at kunne tage på ferie hjemme hos dem, når jeg har brug for ro, inspiration eller bare trænger til at blive lidt forkælet 😉 

Vi har altid et hav af kreative projekter, når jeg er hjemme, for mine forældre har virkelig hænderne skruet godt på, men der skal også altid være tid til at besøge gallerier, gå lange turer ved stranden eller på heden og lave en masse god mad.

Som jeg tidligere skrev om (se her), var jeg hjemme i Kristi himmelfartdagene, og jeg synes lige, jeg vil vise nogle flere lækre billeder frem til inspiration. Det øverste billede er en kvindefigur af bronze, der hedder Kvinden på Grenen.

Jeg elsker kunst, og Skagen emmer stadig af den lidt romantiske kunsterkolloniånd fra slutningen af 1800-tallet. Der er mange enormt dygtige lokale kunstnere, og jeg skal altid besøge mit ynglingsgalleri i byen, Galleri Bo, når jeg er der. Tit kommer der også en ting med hjem til min lejlighed i København…

I de dage var der fernisering på Galleri Molevit, og det var superspændende at møde kunstnerne, der gerne ville diskutere deres “pieces” og forklare teknikker og tanker bag. I gårdhaven blev der serveret frugt og rosévin, mens bronzeskulptøren sad og arbejdede.

Jeg nyder mine forældres have – især når vejret er så godt, som det var i de dage. De har alt, hvad man behøver, i den have og lidt mere. Det nyeste er drivhuset, hvor vi sad og nød vores hjemmelavede snaps (se her) og spiste frokost. Det er som et lille kunstneratelier, hvor man kan sidde i al slags vejr. Det er fuld af blomster og nu også chiliplanter, som min mor selv laver hvert år til glæde for familien. Man kan ikke undgå at føle trang til at gribe pensel og lærred og slå sig ned her som fritidskunstner – bare for en stund!

Da det var første gang, jeg så min familie igen efter min fantastiske Marokkorejse, holdt vi en hyggelig aften, hvor min morster og onkel, mormor og morfar kom på besøg. Også for at fejre, at jeg er fyldt de 30 😉

Der var godt gang i den på havnen, hvor sejlere fra Norge og Sverige, traditionen tro, kommer i Kristi himmelfartsferien, hvor de danser, fester, spiser en masse god mad ved fiskerestaurenterne og bare nyder livet. Derfor var der livemusik flere steder rundt om i byen, ja selv i bådene blev der spillet op til dans.

Om aftenen gik vi en tur fra mine forældres hus, der ikke ligger langt fra stranden. Vi så solnedgangen, som man nu skal, når man er i Skagen…

❤ Hvad inspirerer jer? Smid en kommentar og lad mig høre ❤

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s