Piræus’ tre havne og labre blæksprutter

Efter at have brugt den foregående dag i gudernes verden på Akropolis (se her) tog vi metro fra Monasterakipladsen ned til havnebyen Piræus. Den har fungeret som centralhavn for Athen siden oldtiden, hvor man havde opførte dobbelte murer omkring handelsruten mellem de to byer. Vi ville se de tre havne og spise blæksprutter til frokost – et must, når man kommer her!

Den største havn hedder Kentriko Limani og er en stor industrihavn. Her overvintrer de store luksusskibe, der i sommeren sejler mellem de velbesøgte øer i Ægæerhavet. Men der var hektisk aktivitet, da vi kom ankom, med klargøring af både havnen og skibene. De enorme langsider blev spulet rene for alger, og i restauranterne haver var gartnere i fuld gang med at ordne bevoksningen. Det var sjovt at observere et område som dette uden for sæsonen.

Herfra gik vi gennem byen til den mellemste havn, Zea Marina, som er kendt som de rige lystsejleres havn. Vi gik langs den smukke mole og så lystbåde fra mange steder i verden. Her gik også folk og arbejdede med klargøring, til når det gode vejr og med det ejeren vender tilbage. Vi sad her og nød havnen (som er den klart smukkeste havn) og forårssolen, mens fisk og krabber svømmede forbi nede i vandkanten.

Vi promenerede langs havkanten til den sidste og mindste havn, Mikrolimano, og nød det rolige græske tempo. Denne havn omkranses af en stribe lækre restauranter, hvor vi ville indtage vores frokost. Desuden kan man herfra få sig et smukt vue op gennem dalen, hvor Akropolis- og Lykabettoshøjene troner. Det er tydeligt at fornemme, hvordan guderne altid var nærværende og kunne skue over alt og alle – selv den lille fisker, der kom ind med dagens fangst af fisk og blæksprutter.

Netop blæksputter var vi stødt på alle vegne: på markedet nedenfor hotellet, som guldbelagte smykker i montrene på det arkæologiske museum og på menukortene i restauranterne. Nu skulle vi smage dem her i Piræus, hvor de er blevet handlet i generation efter generation – og det kan kun anbefales at kaste sig ud i! Der er flere forskellige typer, og vi prøvede lidt af hvert. Håber, billederne taler for sig selv 😛

Efter at have besteget et bjerg ved en fejlslagen “genvej” på turen tilbage til metroen, vendte vi hjem til hotellet og gik tidligt til ro. Vi havde endnu en spændende dag foran os, hvor vi ville drage ind i landet og op i bjergene, rettere sagt – vi ville besøge Oraklet i Delfi…

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s